| | U12 vandt Kommunemesterskabet 2011 Klub-nyheder 29. oktober 2011 - 21:13 af: Knud Albertsen
I tæt kamp med Hatting/Torsted sikrede U12 sig i dag et særdeles flot kommunemesterskab...læs mere
Horsens Kommune's Mesterskab for årgang 2000 (U12) blev i dag afviklet på CASA Arena med seks deltagende klubber.
60 ivrige U12-spillere, samt mindst ligeså ivrige, og seriøse, trænere, ledere og forældre, fra de seks klubber mødte i morges op på CASA Arena for at spille om Kommunemesterskabet 2011 i en alle-mod-alle turnering.
Kamplyst, spilleglæde og motivation strålede ud af alle, og dette hele turneringen igennem, og uagtet træthed og nederlag undervejs, blev der fightet og spilllet efter bedste evne af alle, til sidste kamp var fløjtet af.
I stævnets åbningstale blev lagt vægt på Fair-Play, og her skal der lyde den allerstørste ros, og tak, til samtlige spillere, trænere og forældre for at efterleve dette.
To eksempler:
1), Der var dommere på fra Horsens Fodboldddommerklub, og disse roste aktørerne for deres Fair-Play uanset med-/modgang i kampene.
2) Der var ikke forud for stævnet planlagt en Fair-Play-pris, men det blev så indført under stævnet, og dette bør nævnes med stor ros til Hovedgaard IF, der kom til, beviseligt ikke i ond tro, men alligevel i uoverensstemmelse med reglerne, at benytte en ikke-spilleberettiget spiller, og efter første kamp, da de konstaterede dette, selv orienterede om forholdet. Holdet havde så valget mellem at spille de resterende fire kampe uden pågældende spiller i forsøget på at vinde Mesterskabet, eller anvende spilleren og dermed, uanset resultat på banen, tabe kampene. Her fik alle et eksempel på sammenhold og klubånd, som man i den grad kun kan påskønne, så derfor vil der tilgå Hovedgaard IF en Fair-Play præmie, idet spillerne, der fik valget, ikke ville "skolde" deres kammerat, men i stedet sagde "Vi taber 0-3, men vinder vi på banen, så er det, som tæller for os" - Brug af ikke-spilleberettiget spiller skal aldrig påskønnes, men denne helt specielle situation, hvor man absolut ikke handlede i ond henséende, men overså et tjek af spillerens fødselsår (og han var til orientering faktisk for ung, men dermed stadig ikke berettiget), giver respekt for Fair-Play, og samtlige deltagende klubber bakkede op om afgørelsen her.
Selve Mesterskabskampen endte med at blive et tæt, og spændende, parløb mellem Hatting/Torsted og Horsens FS.
Begge hold vandt deres kampe over Brædstrup IF, FC Horsens, Hovedgaard IF og Stensballe IK, og da holdene indbyrdes spillede 3-3 blev bedste måldifference afgørende, og her endte Horsens fS med at stå stærkest, og blev dermed Kommunemestre 2011, men Hatting/Torsted skal have den største ros for at være med lige til mållinien.
Vil man være Kommunemestre skal man ikke bare spille godt, vise Fair-Play, men også vise moral og sammenhold, og det viste vore drenge i den grad ved i to afgørende kampe dels at være bagud 0-3, kæmpe sig til 3-3, samt være bagud 0-2 og vinde 7-2.
Dermed kunne cheftræner Allan Svendsen og hans 10 meget dygtige drenge i pausen i Superligakampen mod Silkeborg helt fortjent modtage en meget stor pokal, publikums hyldest, ikke mindst foran AC-fanblokken, samt overrækkelse og håndtryk fra Borgmester Jan Trøjborg.
Det sidste gav anledning til, som en spiller sagde, "det er da mere spændende med borgmesteren, end med kampene, og han kommer nok i taxa for at være sammen med os", og det skal tilføjes, at Jan Trøjborgs snak med spillerne inden den officielle del på selve banen, var helt perfekt, så derfor også en meget stor tak til Jan Trøjborg for at give drengene denne store oplevelse.
Hjertelig tillykke til Allan Svendsen og de 10 Kommunemestre.
AC/HfS er særdeles stolte af jer. | |